Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Tagensbo Skoles logo
Mobil menu

Julehilsen 2023

Kære forældre på TGB

Så har vi afhold verdens bedste julekoncert og derfor er det ved at være tiden til en lille julehilsen. En julehilsen der kommer meget tidligt i år. Det skyldes, at jeg har fået lov til at tage ferie her i december og lidt i jan. Det vil sige, at jeg at jeg ikke er på skolen fra næste uge af og frem til den 8. jan. Derfor vil det være Kenneth vores souschef, der i perioden vil agere skoleleder. 

I denne julehilsen vil jeg kigge lidt mere frem end tilbage, hvilket skyldes, at vi har en masse spændende ting i støbeskeen til næste kalenderår. Men I får kun en lille bid af det, resten må komme i jan. 

Kapacitetsudvidelse i Uglen

I Uglen har vi været utrolig heldige og modtaget en meget stor økonomisk håndsrækning, som skal gå til lønmidler i 2024 og 2025. Det har været spædende at udvikle stillinger, der er tidsbegrænsede, men som samtidig skal skabe en bæredygtig udvikling, så børnene også kan mærke det efter projektmidlerne er væk. 

Fodboldkultur og pigefodbold

Vi elsker, at børn og unge har positive fritidsinteresser. Derfor har vi prioriteret at satse på denne del, hvor vi samtidig oplever vi at godt kan blive bedre til at få pigerne engageret i fodbold. Når vi har valgt at prioritere dette skyldes det, at vi i BK Union har en fantastisk samarbejdspartner, der har et godt produkt for pigerne. Derfor har vi indgået et samarbejde med BK Union og ansat en træner fra BK Union, som skal være tovholder for indsatsen og stå for brobygningen til foreningslivet på BK Union. Ida hedder hun og hun vil selvfølgelig ikke stå for del alene, men vil sammen med vores personale i Uglen varetage denne opgave. 

I den forbindelse har BK Union i samarbejde med os ansøgt om, at få lagt ny kunstgræs på vores bane og få lavet vores gamle basket bane om til en kunstgræs bane. 

Udover pigefodbolden oplever vi, ligesom man gjorde da jeg selv gik i folkeskole, at vores fodboldkultur godt kan udvikle sig til det bedre. Derfor har vi ansat to medarbejdere i Uglen, der skal stå for at skabe en mere harmonisk fodbold kultur for både piger og drenge på skolen i vores storepause og i Ugletid. 
Derudover ønsker vi at styrke arbejde med børn i udsatte positioner og styrke vores arbejde med sprogudviklende værksteder. Her følger mere information senere.

Politisk beslutning og besparelse på Uglen og undervisningsdelen.

Udgifterne stiger til specialskolepladser, hvilket er en udfordring for kommunens økonomi. Sidste år skulle almenområdet dække udgifter og det skal vi ligeledes i år. Politikernes holdning må efter min bedste vurdering være, at det jo er os, der ikke kan inkludere dem og så må vi hjælpe med betalingen. Det argument kan jeg såmænd godt forstå, men er en anelse ærgerlig over, at vi på TGB ikke er dem, der sender for mange på specialskole, men skal være med til at dække udgifterne. Sådan er vilkåret i en politisk organisation og så retter vi til. Beløbene er ca. 110.000 på vores KKFO og 450.00 kr. på vores undervisningsdel. 

Det er væsentlige beløb, men det skal vi selvfølgelig nok finde og vi finder selvfølgelig løsninger, der påvirker børnene mindst muligt. 

Building thinking classroom – Det tænkende klasserum 

Fredag den 15. dec. har vi 12 lærere afsted på kursus i det tænke klasserum, som jeg tidligere har skrevet om. Vi har været dygtige nok til at få plads og vi glæder os til at kurset vil få indflydelse på, hvordan vi får børnene til at tænke mere (skabe bedre forståelse/læring) i fremtiden. 

Ambitionen er en side, så jeg stopper nu og takker for et fantastisk samarbejde i kalenderåret. I har alle nogle helt igennem fantastiske børn, som vi holder meget af og glæder os til at se igen efter juleferien!

God jul og godt nytår til jer alle sammen.        

Med venlig hilsen 

Tommy