Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Tagensbo Skoles logo
Mobil menu

Sommerhilsen 2023

Kære forældre på TGB 

Så har roen sænket sig over skolen, også selvom vi har 160 børn i Uglen i denne uge. Det giver tid og ro til at skrive en sommerhilsen til jer og takke jer for et godt samarbejde i dette skoleår.

Det har været et spædende skoleår med masser af glade børn og en fornuftig udvikling på TGB. Samtidig har det været et år med byggeri, udvidelse med ny ”inspektørbygning”, flere klassesammenlægninger, økonomiske udfordringer og oveni har vi skullet tilpasse vores kapacitet, da vi har været for mange lærere i ULM. 

Det er alt sammen gået fint, og vi står stærkt til et nyt skoleår, hvor vi vokser med tre klasser. I de sidste fire år er vi vokset med næsten syv klasser, så det kræver lidt logistik. Heldigvis er det også en spændende opgave. 

Til næste år skal lokalpolitikerne finde løsninger på vores kapacitetsudfordringer. Her håber vi i skolebestyrelsen, at de vil forsøge at udvide vores kapacitet, så børnene i vores skoledistrikt kan gå på den skole, hvor de hører til. Den beslutning glæder vi os til at følge og forhåbentlig blive mere inddraget i, end tilfældet har været indtil videre. 

Faglig fokus i år

I år har vi haft et massivt fokus på at videreuddanne vores lærere inden for sprogudviklende undervisning, undersøgende matematik og Co-teaching. 

Det har været spædende og lærerigt. Til næste år skal vi vedligeholde og implementere alt det, vi har lært. 

Apropos næste år:

Det store fokus til næste år bliver at bevare den gode trivsel hos 0-3. årgang og forbedre trivslen for børnene fra 4.-9. årgang. Når det er sådan opdelt, skyldes det, at det er to forskellige spørgeskemaer, som børnene skal svare på. Et til de yngste (0.-3. årgang) og et for de ældste (4. – 9. årgang).

Lytter man til de netop dimitterende unge mennesker fra 9. årgang, så betyder lejrskole og udeskole utroligt meget for fællesskabet. Det fortsætter vi selvfølgelig med.  

Men der er mange tiltag. Nogle lidt interne og kedelige, men ikke desto mindre vigtige. Her kommer lige et par udpluk, som giver mening for jer. 

  • Sproget mellem børene skal forbedres. Vi taler hinanden op og ikke ned. 

  • 6. årgang til 9. årgang møder endnu senere i skole. 08.35. Det gør vi, fordi det ifølge vores ældste børn giver mening, men også for at skabe endnu bedre mulighed for fælles morgenmad om morgenen. Hvilket sjovt nok også er et kæmpe ønske fra vores ældste børn. Derfor vil der være morgenhygge for de store sammen med en lærer fra årgangen, hver morgen. Vi starter op i uge 33, og børnene dumper bare ind ved 0800 tiden eller senere. 

  • 50 dages samtaler bliver til læringssamtaler og vil særligt hos de ældste børn blive planlagt sammen med børnene. Det har været et stort ønske for børnene at være helt sikre på, hvad der sker til disse samtaler. Det sikrer vi gennem fælles planlægning. Samtalerne vil foregå tre gange årligt i samme tidsrum, som I kender det fra 50 dages samtalerne.  

  • For Børnelæringsmiljøet vil der ligeledes være fokus på fælles planlægning med børnene. Her vil der også være andre fokusområder, fx hvordan læser vi med børnene i 2023, og hvordan lærer vi matematik i 2023. Den mere klassiske form for skole-hjem-samtale, som vi kalder en faglig tilbagemelding, ligger nu i marts måned. 
    Her er det vigtigt at fortælle, at vi selvfølgelig kontakter jer, hvis vi er urolige for jeres barns udvikling fagligt eller sociale. Det sker løbende i hele skoleåret.   

Når målene med mine breve til jer forældre er at blive på en side, så må vi hellere holde inde med skriverier nu. 

Som afslutning på en moderat kedelig sommerhilsen vil jeg sige tusinde tak for jeres børn. De er med til at gøre vores arbejdsliv ekstremt meningsfuldt. Vi glæder os helt vildt til at se dem efter sommerferien.

Rigtig god ferie til jer alle sammen. 

Med venlig hilsen 

Tommy