Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Tagensbo Skoles logo
Mobil menu

Digital Dannelse på Tagensbo Skole

Digital Dannelse på Tagensbo Skole:

Formål: 

Formålet med denne detaljeorienteret strategi er at skabe varige, men også dynamiske, forandringer på skolen omkring digital dannelse på Tagensbo Skole, sideløbende med at være et kommunikativt værktøj til forældrene på skolen.

Hvad er digital dannelse?

Digital dannelse handler om at kunne anvende og opføre sig ordentligt med teknologi, erkende teknologiens rolle i vores fælles liv, forholde sig til udfordringer og deltage engageret i at forstå og handle i forhold til de muligheder og udfordringer teknologier giver os i vores fællesskaber, i vores samfund og som individer. [1]

Digital dannelse omfatter blandt andet helt konkrete kompetencer til at anvende computer og andre digitale teknologier.

De handler om at kunne bruge teknologier til at få adgang til, tilegne sig og forholde sig til viden. 

Det handler om at bruge teknologier til produktion af produkter, og design af programmer og af meddelelser i skrift og andre repræsentationsformer. 

Det handler også om teknologiforståelse, altså at kunne analysere og reflektere over hvilken rolle teknologi spiller i forskellige aspekter af vores liv, og hvad teknologen kan føre med sig af mere eller mindre ønskede konsekvenser for vores fælles liv og for vores samfund. 

Det handler om at kunne færdes dannet i sociale netværk. og undgå at stille sig til skue og afsløre private oplysninger, som kan misbruges, undlade mobning, afværge konflikter, osv. 

Et område der er i spændende udvikling, og som kan falde ind under området digital dannelse og diskuteres meget i relation til uddannelse i disse år, er knyttet til det, der kaldes computational thinking. Det kan måske bedst oversættes med datalogisk tænkning. Tanken er, at det er en væsentlig kompetence i vores tid at kunne forstå, hvordan computere fungerer, og i et eller andet omfang selv være i stand til at styre og udvikle dem. 

Når børn og voksne fx arbejder legende med at finde på ideer til programmer og interaktive maskiner, som de udvikler ved brug af programmeringsredskaber som Scratch, robotter som mindstorms, elektronikmodulet Arduino, minicomputeren Raspberry Pi, 3D printere og meget mere. 

Børnene udvikler spil og rollespil, de designer produkter og reale og virtuelle verdner, de retter fejl, re-designer, de prøver hinandens spil, og de leger med de figurer, de har skabt. Derved udvikler de centrale aspekter af datalogisk tænkning. 

Hvordan anvender vi IT-udstyr på i undervisningsdelen og i fritidsdelen.

 

 

 

Undervisningsdelen:  

På skolen har vi 1:1 strategi fra 4. klasse, det betyder at alle elever fra 4. klasser har adgang til deres egen computer. Fra 0-3 er der ipads og pc’er til deling. Vores primære kommunikationsplatform mellem lærere og elever foregår igennem Meebook og Office 365 programpakken – hvor Outlook of Teams er de primære værktøjer til kommunikationsformålet. Vi har en bred vifte af digitale læremidler (læringsportaler), indenfor alle fag. Særligt fra 4. klasse kommer det primære faglige indhold fra læringsportalerne. Hvorfor vi opfatter devices som et værktøj på lige fod med blyanten, linealen og vinkelmåleren. 

Devices fylder meget i vores undervisningen hos de ældste børn, derfor er vi også bevidste om, hvordan vi forstår og arbejder med teknologiforståelse. Gennemgående er det for alle fag, at vi arbejder med en aktiv teknologiforståelse.  Med teknologiforståelse skelner vi imellem aktiv og passiv teknologi forståelse. Aktiv teknologiforståelse betyder, at man er opmærksom og kritisk på, hvordan teknologien omformer ens praksis. Ved at have en bevidsthed om teknologiens positive og negative effekter, kan man aktivt tage stilling til, hvorvidt teknologien passer ind i den kontekst man skal bruge den. En passiv teknologianvendelse vil være en rutinepræget og ureflekteret anvendelse af teknologi. Derfor arbejder vi med teknologier, så vi kan gøre eleverne i stand til at skabe nyt med digital teknologi igennem kreative processer. Måden vi bruger vores devices og teknologierne på kan kategoriseres igennem nedenstående SAMR model. Modellen kan bruges af vores undervisere til at reflektere over, hvad teknologierne gør for undervisningen ift. Den analoge.  

Vi abonnerer på en bred vifte af læringsportaler, som alle elever har adgang til både på skolen og i hjemmet. 

Læremiddel:

URL:

Matematik

 

Matematikfessor

www.matematikfessor.dk

Skoledu.dk

www.skoledu.dk

Matematik Alinea

https://matematik0-3.gyldendal.dk/  https://matematik4-6.gyldendal.dk/

Dansk

 

Danskfaget

www.danskfaget.dk

Dansk gyldendal 0.-9.

http://dansk.gyldendal.dk/

Dansk Alinea 7-9

Dansk.alinea.dk

Eventyrdiktaten

http://www.opgavehylden.dk

Webprøver læsning og retstavning

http://retstavning.gyldendal.dk/

Skriftlig fremstilling

http://skriftligfremstilling.gyldendal.dk

Dansk i dybden

 

Humanistiske fag

 

Kristendomskundskab 4. 6- Alinea

https://kristendomskundskab.alinea.dk/

Kristendomskundskab 7.-9. Gyldendal

https://religion.gyldendal.dk/

Idrætsfaget

www.idrætsfaget.dk

Samfundsfag 7-9 Alinea

samfundsfag.alinea.dk

Historie 7-9 Alinea

http://historie.Alinea.dk

Historiefaget 1.-6.

www.historiefaget.dk

Religion gyldendal

http://religion.gyldendal.dk

Madkundskab?

 

Drama?

 

musik?

 

Sprogfag

 

Engelsk Alinea 1-10

engelsk.alinea.dk

Fransk Gyldendal

fransk.gyldendal

 

 

Tyskfaget mellemtrin

www.tyskfaget.dk

Deutsch als Fremdsprache

www.opgavehylden.dk

Naturfag

 

Natur/teknologi

https://natur-teknologi4-6.gyldendal.dk/ - https://natur-teknologi1-3.gyldendal.dk/

Biologi portalen Alinea

https://biologi.alinea.dk/

Fysik-kemi portalen Alinea

https://fysikkemi.alinea.dk

Geografi portalen Alinea

https://geografi.alinea.dk/

Xplore atlas

GO Atlas 7-10 Portal

Webprøver gyldendal fysik/kemi, biologi, geografi

Andet

 

Skoletube

www.skoletube.dk

Find2learn (Geocaching)

https://app.find2learn.dk/login

www.ordbogen.com

 

 

Uglen Fritidsdelen: 

På KKFO Uglen er det altid fællesskaber, venskaber og socialt samvær der er i fokus. Således også i den digitale verden. Vi tilbyder hver årgang en dag om ugen, hvor de kan benytte vores PlayStation rum. Hvert barn kan få 30 minutters spilletid pr uge. Der er altid en voksen i rummet mens børnene spiller, så der er hjælp at hente, hvis et spil er svært for børnene. De spil vi tilbyder, er alle spil som spilles bedst to og to eller flere sammen. PlayStation rummet er også indrettet så børnene kan sidde sammen i mindre fællesskaber og fordybe sig i spillene sammen. 

Uglen tilbyder også værksteder, hvor der vises klip fra YouTube. Her er der altid en voksen til stede og videoerne er ofte dansevideoer, hvor mange børn danser sammen. Hvis der vises andre former for videoer, er det med det formål at vise forskellige små klip hvor børn og voksne i fællesskaber bliver klogere på et emne sammen. 

Undervisningsplanen:  

Vi arbejder løbende med den digitale dannelse i dagligdagen gennem dialoger med børnene, men også mere systematisk gennem vores klassemøder. I uge seks arbejder vi hvert år med nedenstående undervisningsplan.

I undervisningsplanen vil læseren ligeledes kunne se, hvordan vi forsøger at anvende vores forældremøder og 50 dages samtaler til arbejdet med den digitale dannelse.  

 

 

Årgang 

Indhold – mål for børnene 

Forældremøder

0.-1. årgang 

Velkommen til Nettet 

  • Eleven kan anvende it til hverdagskommunikation

  • Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd

 

 

Fast punkt på alle forældremøderne er 

Digitalt nyt: 

 

2.årgang

Hvem skriver du med? 

  • Eleven kan sætte sig i afsenderens eller modtagerens oplevelse af kommunikationen

  • Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation

 

 

 Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

3. årgang 

Digital identitet. 

  • Eleven kan begå sig i et virtuelt univers

  • Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation

Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

4. årgang 

Digitale fodspor

  • Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet

  • Eleven har viden om digitale fodspor

Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

5. årgang 

Det gør vi på nettet

  • Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet

  • Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet

Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

6. årgang 

Digitalt samarbejde 

  • Eleven kan videndele og samarbejde via internettet

  • Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet

 

Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

 

Børnene underviser forældrene i aktuelle digitale platforme 

 

7. årgang 

God stil på nettet 

  • Eleverne kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet

  • Eleven har viden om kommunikationsetisk

Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

Børnene underviser forældrene i aktuelle digitale platforme 

 

8. årgang

Digital kommunikation 

  • Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen

  • Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder

 

Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

Børnene underviser forældrene i aktuelle digitale platforme 

 

9. årgang 

Dannelse i en digital verden

  • Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab

  • Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation

Fast punkt på alle forældremøderne er Digitalt nyt: 

 

Børnene underviser forældrene i aktuelle digitale platforme 

 

 

Datalogisk tænkning – programmer: 

På Tagensbo Skole arbejder vi på 4.-6 årgang med et fag, der tager sit afsæt i datalogisk tænkning. Vi kalder det programmering og er en del af de praksis-musiske fag på de respektive årgange. 

Forældremøderne: 

Formålet med at tage den digitale dannelse med på alle forældremøderne er, danne forældrene til det nuværende stadie af den digitale udvikling. Den digitale verden fylder så meget i børnenes liv dels på skolen, endnu højere grad i fritiden. Udviklingen foregår så hurtigt, at vi forældre har meget svært ved at følge med og derfor skal vi i fællesskab forsøge at følge med. 

Gode forældreråd:   

 

 

Skolen ønsker ikke at være moraliserende, men giver gerne tre gode råd til alle forældre: 

Hermed tre råd til forældre:

  • Vis interesse

    • Følg med og spørg nysgerrigt ind til dit barns digitale liv – og spørg ofte, fx hver dag i forbindelse med aftensmaden 

  • Anerkend behovet 

    • Dit barn bruger spil og sociale medier som adgangsbillet til fællesskabet 

  • Undgå løftet pegefingre

    • Trøst i stedet for at skælde ud, så dit barn oplever, at du gerne vil hjælpe. Dit barn har nemlig brug for din hjælp ind imellem. 

 


 


[1] Jeppe Bundsgaard, Digital Dannelse 2017