Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Tagensbo Skoles logo
Mobil menu

Forældrebrev april 2019

Ændring af folkeskolelovgivningen: 
Aftalen omkring folkeskolen har taget en drejning, således at vi ikke skal forvente, at der sker ændringer allerede til sommer. Det skyldes det opkommende folketingsvalg, som altså forsinker processen. Der er dog stadig tale om en bred aftale, så vi forventer, at ændringer kommer i løbet af skoleåret 19/20.
'
En ting skal vi dog ændre til sommer og det vedkommer kommende 7. årgang, som vil blive tilbudt valgene madskundskab og Håndværk og design. Valgfaget skal de have i to år og aflægge prøve i løbet af 8. klasse.

Strukturændring på TGB
Vi har truffet en væsentlig beslutning i ledelsen, som vil påvirke skolen i høj grad til sommer. Fra sommerferien vil vi gå fra tre afdelinger til to afdelinger. Det betyder, at vi vil få et børnelæringsmiljø som går fra 0.-5. årgang og et ungelæringsmiljø, som går fra 6.-9. årgang. Årsagerne er mange, men den væsentligste er at vi gerne vil mindste antallet af lærerskift i løbet af børnenes skolegang på TGB. Specielt, overgangen fra 3. årgang til 4. årgang oplever vi, er enorm. Her siger man farvel til pædagogerne, Uglen og skal starte på klub ude i byen og have nye lærere. Alt sammen på en gang.

Vi ønsker med andre ord at skabe et bedre skoletilbud til jeres børn gennem et større sammenhæng på skolen.

Det betyder, at der vil komme en større rokade af lærere til sommer, som i år vil skabe flere skift, men som på længere sigt vil skabe en bedre skole.

Kriterierne for at danne årgangsteam er følgende:

Det tilstræbes:

  • At hver årgang består af flere personer med relevant faglig, pædagogisk og didaktisk erfaring ift. Elevgruppen og en jævnfordeling af personalet med mange andre opgaver eller nedsat tid i de respektive teams.
  • At børne- og ungelæringsmiljøet sammensættes på baggrund af lærernes faglighed jf. kravet om linjefagsdækning dvs. linjefag/tilsvarende kompetence.
  • At sikre mest mulig kontinuitet omkring elevernes læring og trivsel under særlig hensyntagen til årgange med mange lærerskift (utilsigtet) eller lærerskift (tilsigtet).
  • At individuelle ønsker imødekommes i videst muligt omfang, såfremt det er foreneligt med skolens samlede virksomhed.

Bid gerne mærke i punkt tre, som jeg ved betyder meget for både jer og undertegnede. I er velkommen til at tage fat i længere eller os i ledelsen og en uddybning af ovenstående.   

50 dages samtaler – Fernisering
Vi har siden sidste forældrebrev afholdt 50 dages samtaler og fernisering. I forhold til 50 dages samtaler, står det klart, at der fra forældrenes synspunkt efterspørges faglige tilbagemeldinger. Det får vi justeret på de forskellige årgange, hvor det er en udfordring. Vi evaluerer i skolebestyrelsen løbende, så giv endelig lyd til medlemmerne af skolebestyrelsen, såfremt der er udviklingspunkter, som vi skal tage højde for.

Ferniseringen i fredag var bare en fantastisk oplevelse. Jeg var desværre lidt forsinket pga. møde ude i byen, så jeg fik ikke hilst på alle jer. Men jeg bliver så glad over at se så mange forældre og så mange stolte børn. Det er lige sådan, at det skal være at gå i skole på TGB. Det var endvidere dejligt at se, hvordan I kom rundt og besøgte årgange, som I ikke har børn på. Det skaber et godt billede af, hvad der foregår på skolen og gør ungerne endnu mere stolte, når der kommer gæster på besøg.    

På besøg hos Kronprinsen 
Årsagen til at jeg var forsinket i fredag skyldes, at jeg inviteret til en rundbordssamtale hos Kronprinsen. Her skulle jeg fortælle om ledelsen af folkeskolen og deltage i en dialog omkring god offentlig ledelse. Meget af fortællingen er faktisk noget, som I ikke oplever direkte. Det handler om vores fokus på at kende vores børn og at være tæt på medarbejderne. Det er den måde vi skaber en bedste skole for vores børn.

At jeg bliver inviteret til et sådant møde, fortæller mig, at fortællingen om skolen rækker ud i kredse, som jeg faktisk ikke selv var bevidst om. Det er ikke lige Kongehuset jeg tænker på, men mere de ansatte hos Kronprins Frederiks Center for Offentlig ledelse. Det synes jeg er en kæmpe anerkendelse af vores indsats for Tagensbo Skole. Tak for det alle sammen.  

Med venlig hilsen
Tommy 
 


Med venlig hilsen
Tommy